Der er gået jul i Drama Studio

julemandskostume jui i drama studio

December nærmer sig og vi er ved at komme i julehumør. Derfor har vi tilført lidt nye kostumer og rekvisitter som kan være med til at hjælpe på inspirationen, når klassen skal til at i gang med at forfatte på små juleeventyr.

Den nyeste version udgivet d 15 november 2021 indeholder:

  • Julemandskostume
  • 2 voksne med forklæder (forældretyper eller tjenere)
  • Skovhuggertype med skæg og kraftigt hår
  • Kvinde med stort hår (kunne være hende med forklædet bare i andet tøj)
  • Mand med briller og præg af at være glad for julemad
  • Julemandens lille hjælper (grønklædt barn)
  • 3 Vinterklædte børn
  • 1 almindeligt grantræ
  • 1 juletræ (grantræet med pynt på)
  • 4 Julegaver
  • 1 Kamin

Nye funktioner:

Offentliggør manuskript
Du kan nu offentliggøre et stykke, så andre kan se det. Du kan, fra “Hovedmenu” (det lille hus) vælge “Share” for at offentliggøre stykket, og få et link du kan dele, så alle kan se dit stykke.

Se Teater (beta)
Vi har lavet en afspiller vi kalder “Teater”, hvor man kan se offentliggjorte stykker. Teateret ligger på https://teater.dramastudio.dk/
Man behøver ikke login for at kunne se teaterstykkerne, og du kan således dele dem med lærere, venner og familie.

Hints
Hvis man lader musen hænge over knapper og kontroller, får man et lille hint om hvad knappen gør

Se scenografi fra andre vinkler
I Scenografi, kan man vælge at se scenen fra venstre eller højre side, for at få bedre overblik over hvor ens møbler er placeret.

Skalering af møbler
Man kan nu gøre rekvisitter større eller mindre under opsætning af scenografien.

Fildeling
Man kan dele sine manuskripter med andre, så de kan arbejde på dem. Her kan man vælge at give andre lov til at kopiere manuskriptet også, eller kun lade andre arbejde i udvalgte dele af manuskriptet, f.eks. kun scenografi, eller kun instruktion.

Optimeringer
Vi arbejder hele tiden på at få Drama Studio til at køre på maskiner der ikke har så mange kræfter. Vi lægger derfor en masse arbejde i at optimere spillet, så det ikke kræver meget af din maskine.

Vi har fjernet tutorial
Der sker rigtigt meget nyt i Drama Studio, og den skal konstant opdateres. Vi vurderer, at eleverne alligevel er vante med at søge viden på youtube og vil derefor lave tutorials som videoer i stedet for.

Vi håber du nu kan lave noget mere jul i Drama Studio